I den tidlige forsommer skete der noget stort i mit liv – min kæreste og jeg fik italesat, at vi måske vil forskellige ting med vores liv. Derfor så vi det nødvendigt at holde en tænkepause hver for sig for at finde ud af, hvad det er vi vil. Lad mig bare sige det med det samme: at sætte sit forhold på pause og flytte – det gør så hamrende ondt. Det føles så meningsløst at flytte fra det sted, man egentlig ønsker at være og fra den man egentlig ønsker at være sammen med.

Det har været og er nogle ret hårde måneder, og selvom vi holdt ferie og brugte en masse tid sammen, var det stadig med udsigten til, at vi ikke skulle bo sammen, når vi nåede august.

Jeg har midt i det hele nemlig været, at få nogle rigtig dejlige værelser i Hellerup, hvor jeg nu bor med en kollega og en anden roomie.

Nå, men de næste par måneder bor jeg så her. Jeg gør dette indlæg kort – for det gør lidt ondt at skrive om. Omvendt følte jeg heller ikke jeg kunne lade være – for min skrivelyst og evne til at poste på bloggen har virkelig været påvirket. Jeg har virkelig haft lyst til at blogge og har haft mange ideer og oplevelser, men jeg har egentlig ikke haft lyst til at skrive alligevel. For det kræver at man er i kontakt med sig selv – og det er det sidste jeg har haft lyst til.

Men nu skulle det altså være. I går da jeg startede undervisning i en ny klasse, var der en elev der spurgte mig, om det var mig der var Munddiarre. Jeg hørte ikke helt, hvad han sagde, og svarede med et klogt ”øh, hvad?”

”Ja, har du ikke en blog, der hedder Munddiarre?”

”Nååh, Munddiarrea? Jo, det har jeg!”

Så blev jeg lidt pinlig – for min blog har virkelig holdt sommerferie og stået helt stille. Desuden modtog jeg i forgårs en besked fra en sød medblogger, som også spurgte, hvad der egentlig skete med min blog.

Det har altså resulteret i, at jeg i dag var træt af ikke at få skrevet og jeg fik lyst til at få hul på bylden. Så kære elev og kære ven – tak! I har fået sparket mig i gang igen!

Så for at opsummere: mit kærlighedsliv er indviklet, mit hjerte gør ondt og jeg bor et helt nyt sted – men bitches: I’m back!