Første uge i karantænen er over and out! Juhu! Bortset fra at I alle stort set har valgt at joine – så jeg ved ikke helt, hvad jeg skal glæde mig til, når jeg er færdig. Jeg kan dog afsløre, at det bliver rart at kunne gå ned i kælderen igen og vaske tøj – pt. er jeg iført røde/hvide julesokker, mintgrønne bukser, pink trøje og blåt undertøj. Jeg kunne godt trænge til at vaske mig til flere muligheder i mit klædeskab, kan jeg afsløre.

Nå, men en ny uge er allerede i fuld gang – og jeg har prøvet at give et lille catch-up af min uge, der gik.

Mandag

Var virkelig en skør dag. Som jeg skrev i midt indlæg fra i mandags var det en meget underlig nat og morgen. Dagens største nedtur var nok (foruden det at komme i karantæne) at opdage, at vi skulle måle vores temperatur to gange i døgnet med et good old røvtermometer. Det er jo egentlig ikke slemt (det kan jeg godt sige nu, hvor det er gjort en milliard gange. Eller i hvert fald 14), men vi følte begge sådan en barnlig ”Ej, det er bare det værste i verden”-fornemmelse omkring det.

Jeg bliver så også bare nødt til at sige: Der er intet romantisk, kønt eller rart over at dele termometer med en anden! Intet! Nada! Niet! Det er så ucharmerende at høre sig selv spørge kæresten, om han nu har vasket og sprittet det godt nok af – for man er altså den næste i køen. Jeg ønsker mig så meget to termometre i julegave – his and hers! Det må være løsningen!

Tirsdag…

Var ikke rigtig noget at skrive hjem om. Det mest spændende tirsdag var at afvente, om der kom flere positive/negative coronatest fra karantæneholdet. Det gjorde der. Tre til undersøgelse, tre positive. Yikes!

Onsdag

Må man nok sige har været en af de mere dramatiske dage! Seriøst så lukkede Danmark lige! WHAT?! Jeg må indrømme, at vi begge to følte os meget talt til, da statsministeren takkede alle dem, der viste samfundssind. You’re welcome, Mette og DK! Vi holder vores eventuelle corona hjemme.

På et mere personligt plan var det vildeste der skete nok at vi bestilte skakbrikker! Vildt, ikke?

Torsdag

Kø kø kø kø kø på nemlig.com! Bestemt dagens største nedtur at være sat helt ud af handlespillet.

Uh! Og der var virkelig drama på matriklen! Vores grill væltede!! Så meget, at vi måtte være to mennesker til at rejse den og stormsikre den. Den fik tilmed et stort slag. Jow jow, der sker ting og sager i karantænelivet.

Dagens højdepunkt var nu at læse nogle af de bestemmelse/love som Folketinget gerne ville have indført. Særlig nummer 04 på TV2s liste begejstrede mig! For når en sailor går i land, så ved man i hvert fald, hvad der nu ikke kan ske længere! LOL.

Fredag

Tog vi et smut til Magaritaville! Eller nok nærmere Gin Fizz-ville. En af vores taktikker for at få karantænen til at glide ned er at prøve at få dagene til at føles som de ugedage de er. Så vi dressede fint op og shakede cocktails. Derudover havde vi via nemlig.com (inden hele lortet gik ned onsdag) fået lagt en ordre på stenbiderrogn. Jeg siger det bare: vores karantæne steg altså lige et par classiness grader!

Af andre opture kan det nævnes at vi fik hele tre ”besøg” af nemligmanden (eller han satte varerne udenfor, men der skete da stadig lidt) af postnordmanden (vi fik vores skakbrikker hjem!) og af verdens sødeste menneske, Carina, som leverede apotekervarer.

Lørdag

Bankede et velkendt ansigt på vores dør og lagde en meget smuk bryllupsinvitation på vores trappe! Hallo, for en overraskelse. Erkendelse: Jeg kan godt lide, når folk kommer med ting til os! Også en erkendelse: Jeg kan virkelig ikke lide ikke at kunne byde folk på et eller andet.

Søndag

Bød på store opture – og en enkelt (bogstavelig talt!) nedtur.

Først og fremmest fandt jeg ud af, at jeg har verdens bedste kolleger, da Østerbros sødeste cykelbud (Stine) kom forbi med en gave fra mine nærmeste kolleger. De endte jo også med at blive sendt hjem, men inden da, havde de besluttet, at jeg skulle forkæles med en bog og nogle snacks. Er det ikke bare sødt?

Derudover så vi på Facebook, at der blev sendt gudstjenester online. Seriøst! Liveunderholdning til karantænen! Vi var på – også selv om jeg aldrig tror, vi aldrig har været at finde på kirkebænken en helt almindelig søndag. Men hey, alt tæller i karantæneland! Og det var en rigtig fin oplevelse. Selv om vi virkelig havde budt ind på, at der ville være nadver. Det kan I nok se, at vi havde glædet os til. Men vi fandt ud af at drikke vores portvin alligevel.

Nå, men derudover havde vi i karantænen også besluttet os for at lave en ægte søndagsfrokost – så frem med nybagt grydebrød, sild, snaps, øller og hjemmelavet æbleflæsk! Hold op for en fest det var at gøre klar til. Vi sparede ikke på billeder til venner og familie af øl og snaps. Vi jokede lidt med, at vi bare kunne drikke os fra det hele: ”Karantæne? Det kan jeg ikke huske, at jeg har været i!”.

Men hovmod står for fald! Halvanden snaps og en enkelt øl senere gik vi ud for at trække luft i haven. Jeg gad ikke snøre mine vandrestøvler, og da min hæl sad fast gled jeg ud over havetrappen og blev grebet af hækken (og jernstativet under den). Hold kæft, hvor var det både sjovt og ømt! Jeg kunne næsten ikke samle mig af grin, da jeg kunne se, at hækken har fået et Julieformet hul. Omvendt kunne jeg næsten heller ikke trække vejret, da mit ribben ligesom havde kysset jernstativet. Nu med åndenød – men ikke pga. corona. Stærkt. Jeg valgte at køle ankel, knæ og ribben med is og bedøve med alkohol. Nå, men det blev en festlig affære – og kroppen er ok nogle dage senere. Men er der nogen der finder min stolthed, siger de bare til… Jeg må ligesom ikke gå ud for at lede efter den.

Nå, men det var min uge. Jeg håber, at I også får nydt jeres karantæne/isolations/hjemsendelsesliv.

Kh Julie