For snart to uger siden skete der noget helt vildt: jeg bestod Naturstyrelsen jagtprøve og kan nu kalde mig jæger. Jeg har fået lov at arve min morfars gamle haglgevær, så i går måtte jeg ud med våbenet for at få det renset, ordnet og tilpasset mig – og naturligvis finde mig et våbenskab.

Turen gik til Jagtuniverset i Glostrup, hvor jeg blev mødt af de sødeste ekspedienter, som straks tjekkede geværet efter og begyndte at måle mig op.

Heldigvis var geværet i relativ fin stand, men noget skulle der altså lave. Det var i hvert fald åbenlyst at skæftet skulle afkortes. Ekspedienten målte og målte, og så kaldte han på en kollega, som også lige måtte måle efter. Deres konklusion: ”Ja, den er god nok! Du har altså ret korte arme!” Ikke at det var den helt store overraskelse, at min krop nærmere lignede en hobbitkrop end Heidi Klum.

De gav mig et meget rimeligt tilbud, men sammen med våbenskabet skulle jeg slippe omkring 6500 kroner. Av. Note: hermed havregryn resten af måneden. Og næste måned!

Da jeg endelig havde fået købt skabet og er på vej af sted, fik sælgeren fortalt mig, at jeg ikke kan have det i min kælder, som jeg havde tænkt mig, men at det skal stå i min lejlighed og pynte. Super. Det er jo ikke særlig stort og grimt og klodset…

Nå, men da jeg så kørte hjem, kom jeg til at tænke: en ting var, at jeg rent faktisk skulle bruge det ti at have mit våben stående i det, men hvordan ville min kæreste egentlig have det med det med at have et stort, grimt monstrum stående?

Hvordan er det lige, at man som pige nonchalant får serveret beskeden: ”Hej skat, vi skal have et stort grimt skab op i vores lejlighed til mine våben. PS. Det skal boltes fast i den væg du spartlede så pænt!”? Giver man en buket blomster med, ligesom mænd plejer at gøre? Og i så fald, hvilken slags vælger man, så man undgår at signalere ”Det er mig, der er den mest maskuline i vores hjem nu!”?

Måske chokolade var bedre? Uanset hvad sad jeg og ærgrede mig over, at jeg allerede en gang havde brugt: ”Jamen, dine højtaler er grimme og fylder altså helt vildt meget!” Note til alle kvinder: brug den først, når du er sikker på, at du kommer hjem med det grimmeste og største du nogensinde ved du kommer hjem med. Jeg spillede mit kort for tidligt.

Heldigvis behøvede jeg hverken blomster, chokolade eller andet – han tog det faktisk som en mand.

Så våbenskabet kommer altså til at være der – når først jeg har fundet ud af, hvordan vi bakser de små 90 kg stål op på 3.sal…

Kan I ha’ det godt derude?

– Julie